Mød menneskene bag Hotel Troense og læs historien om stedet, der har fået nyt liv ved Svendborgsund.
Mød menneskene bag Hotel Troense og læs historien om stedet, der har fået nyt liv ved Svendborgsund.
Troense Badehotel ligger idyllisk placeret ved Svendborgsund – omgivet af ro, natur og den særlige stemning, der kendetegner det sydfynske. Her mødes vand, lys og historiske omgivelser i en atmosfære, hvor tempoet sænkes, og nærværet får plads.
Bag hotellet står ejer Keld, som med mange års erfaring fra erhvervslivet og en stærk passion for udvikling og kvalitet har været med til at give stedet nyt liv. Keld har gennem årene været engageret i en række virksomheder – herunder inden for hotel- og restaurationsbranchen – og bringer en solid forretningsforståelse ind i Troense Badehotel
Den daglige drift varetages af hotelchef Claus, som bringer mange års erfaring med sig. Med en baggrund som både kok og tjener – og tidligere restaurationschef på blandt andet Nyborg Strand, Mørkeborg Kro og Møllekroen – er der skabt en helhedsoplevelse, hvor værtskab og faglighed går hånd i hånd.
I køkkenet tager vi udgangspunkt i det klassiske, men med et nytænkende blik. Alt bliver lavet fra bunden med respekt for råvarerne og med fokus på smag, sæson og det gode håndværk.
Troense Badehotel er et sted, hvor du kan trække dig tilbage, nyde omgivelserne og lade roen sænke sig – hvad enten du er her for et ophold, et måltid eller en særlig anledning.